Kylling i karry med pasta

Printer venlig version
Kylling i karry med pasta

Beskrivelse

Dette er en nem og hurtig ret at lave til hverdag, som hele familien vil kunne lide. Vil man gerne have den lidt stærkere, kan man selv justere mængden af karry.

Denne simple opskrift kan også tilføres ristede stykker bacon, let kogt eller stegt broccoli og toppes med persille ved servering. For en lidt rundere smag med flere nuancer, kan man komme hvidløg og ingefær i, som man hakker fint og svitser i gryden med porrerne og løgene.

Ingredienser

4 Porrer
4 Kyllingefileter (ca. 600 g)
400gFrisk pasta
2dlMinimælk
3tskRapsolie
2dlVand
1spskKarrypulver
2 Løg
4 Champignon (store)
Til
personer
Tilberedning30 minutter

Fremgangsmåde

1. Porrerne skæres i ringe, og løgene skæres i tern. Kyllingefiletterne skæres i strimler.

2. Karryen brændes af i en gryde i lidt af olien, og porrer, champignon og løg kommes i. Spæd derefter op med vand, og kom så kyllingestykkerne i. Krydr med salt og peber efter behag og lad det simre let under lå i ca. 10 min.

3. Den friske pasta koges i ca. 4 min. eller efter anvisning.

4. Mælken og resten af olien tilsættes kyllingen og koges op til saucen er blevet cremet. Vend pastaen i saucen og server varm.