Spicy kylling i karry - Chicken Masala

Printer venlig version
Spicy kylling i karry

Beskrivelse

Masala betyder "blanding af krydderier", og det er netop det denne opskrift byder på: en stærk blanding af mange krydderier.

Man bruger fx karryblade, som herhjemme skal købes i specialsupermarkeder eller asiatiske madbutikker, og det pulveriseres sammen med nelliker og kanel, så man har sin egen krydderiblanding.

Til en stærk ret er det godt at spise ris til, fordi risene har en mild smag, der kan suge sauce godt op.

Ingredienser

500gKylling (i mellemstore stykker)
50mlTykmælk
1tskRød chilipulver
1⁄4tskGurkemeje
  Salt (efter behov)
 hndfCashewnødder
4spskMælk
1 Kanelstang
10fedKarryblade
3 Nelliker
3spskOlie
1 Lille løg (hakket)
1 Tomat (hakket)
1⁄2tskIngefær (finthakket)
1⁄2tskHvidløg (finthakket)
1tskKorianderpulver
3⁄4tskSort peber (friskkværnet)
1⁄4tskSpidskommen
  Frisk Koriander
Til
personer
Tilberedning45 minutter

Fremgangsmåde

1. Bland chili, gurkemeje, salt og tykmælken sammen og vend kyllingestykkerne i. Lad det stå og marinere i 20-30 min.

2. Mens kyllingen marineres blendes en pastamasse af cashewnødder og mælk.

3. På en tør pande ristes kanel, nelliker og karryblade i ca. 1 min. Knus det derefter i en morter, til der er en fin pulver.

4. I en tykbundet gryde steges løgene i 1 1/2 spsk olien til de er klare, tilsæt så hvidløg og ingefær og lad det stege et par minutter for lavere varme.

5. Kom derefter korianderpulver, spidskommen og peber og steg yderligere ca. 1 min, inden tomaterne tilsættes og det hele blandes godt sammen og steges videre et par minutter.

6. Lad blandingen køle af og mas det sammen til en pasta (masala), når det er koldt.

7. Den anden halvdel af olien varmes nu i en gryde og den marinerede kylling steges deri. Først for høj varme i 4-5 min. og derefter yderligere 4-5 min. for lav varme under låg.

8. Masala-pastaen tilsættes, ligesom cashewnødde-pastaen og krydderiblandingen. Det hele blandes godt rundt, og der tilsættes evt. lidt vand for en mere lind konsistens. Kog det kyllingen er mør og den rette konsistens er opnået.

9. Server varm med de friske korianderblade på toppen.